Både i Børkop og i Vejle har Blomsterhuset Karetmagergården altid færdigt salgsbinderi i butikken....
Danske Blomsterhandlere
BRUDEBINDERI
Dato: 08.06.2010 13:33Det imponerende arrangement på Hotel Helan Marselis i Århus blev en rigtig søndagsbegivenhed for hundredvis af mennesker, der benyttede dagen til at få en lille forsmag på forårets bryllupsfester.
Dorthe Fjord, der er indehaver af Hasle Blomster og Blomsterhuset Galten, satte fokus på alle sider af brudebinderi. Her var alt fra vidunderlige klassiske brudebuketter til mere avantgardistiske binderier, og i et tæt samarbejde med en række førende leverandører af brudekjoler, smykker, herretøj, frisører og meget mere fik publikum virkelig noget at kigge på. I alt havde Dorthe Fjord og hendes dygtige team bundet 13 forskellige brudebuketter og pyntet seks festborde. Og Toyota havde stillet to biler til rådighed, som naturligvis også var pyntet til en rigtig bryllupsfest.
De smukke brudebuketter blev præsenteret af lige så skønne modeller, der med brudgomme og tilhørende corsager fik romantikken til at blomstre. Et festligt indslag med brudevals udført af Vicky Jo - en af Danmarks populæreste dansere – gjorde ikke feststemningen mindre. De mange hundrede besøgende nød det hele med et glas champagne i hånden og lidt lækkerier fra et flot tapasbord, som var sponsoreret af Hotel Helnan Marselis.
- Det var en dejlig oplevelse, selvom dagen startede med mange sommerfugle i maven, men da gæsterne, journalister og et tv-hold fra TV2 begyndte at strømme ind, forsvandt sommerfuglene. En helt igennem herlig dag, som vi gentager til næste år, siger Dorthe Fjord, der med sit initiativ er et strålende eksempel på, hvad man kan få stablet på benene i samarbejde med de rigtige partnere og egen entusiasme.


